Sjov og balade
Damer VS Kvinder
 


Kender du forskel?   ...på damer og rigtige kvinder ?

Damer:
Hvis du ved et uheld har kommet for meget  salt i den mad, du er ved
at lave, så læg en rå kartoffel i gryden. Den vil  opsuge det overflødige salt.
Rigtige Kvinder:  
Hvis du ved et uheld har oversaltet maden, er det sgu bare ærgerligt.

Damer:
En nem kur mod  hovedpine er at skære en limefrugt over og gnide den
mod panden. Det klarer hovedpinen.
Rigtige Kvinder:  
Tag en limefrugt, bland den med tequila  og chili og drik det. Du har ganske vist
stadig hovedpine, men nu er du ligeglad.

Damer:
Ved at lægge en lille skumfidus i bunden af en vaffelis kan man
undgå, at isen drypper.
Rigtige Kvinder:  Sug for pokker isen ud af bunden af vaflen.
Du ligger alligevel garanteret på sofaen med benene oppe og spiser den.

Damer:
For at undgå at kartofler spirer, kan man lægge et æble ned i posen
til dem.
Rigtige Kvinder:  
Køb  kartoffelmospulver og opbevar det i et køkkenskab i op til et år.

Damer:
Kager får en pæn, blank overflade, hvis de bliver penslet med æggehvide inden bagningen.
Rigtige Kvinder:  
Der står  ikke  noget på Amos færdigblandinger om at kagen skal pensles. Lad  være med  det.

Damer:
Hvis du har svært ved at åbne et glas  marmelade  el.lign. kan du prøve med gummihandsker på. De giver et  bedre greb .
Rigtige Kvinder:  
Bed din lækre, rige single-nabo  om at åbne det!

Damer:
Lad være med at hælde overskydende  rødvin ud. Det kan fryses i isterningbakker og bruges senere i  saucer.
Rigtige Kvinder:  
Hvad er overskydende rødvin?!!
Danmark
Danmark er et dejligt land............


I Danmark....kan du få leveret en pizza hurtigere end du kan få en
ambulance.

I Danmark....tror folk de lever sundt når de bestiller en dobbelt
cheeseburger, en stor pommes frites og en Cola LIGHT.

I Danmark....skal man gå helt ned bag i supermarkedet for at købe
mælk og grønsager, og derefter stå i kø. Tobak og spiritus kan købes
lige ved døren.

I Danmark....Er bankens yderdør altid åben og bankkassistenterne
sidder i åbne kontorlandskaber uden panserglas, men kuglepennen ved
skranken er lænket fast.

I Danmark....Stiller man for 150.000 kr bil i indkørslen, fordi der
ikke er plads i garagen, hvor den punkterede trillebør, de slidte
vinterdæk og den 12 år gamle plæneklipper er låst inde.

I Danmark....bruger man gladeligt for 10 kr ekstra benzin for at
finde en tank, hvor man sparer 8 kr ved at tanke op.

I Danmark....Brokker man sig over at man skal betale 180% afgift på
en ny bil, og køber en hver tredje år.

I Danmark....har folk, der kun forlader deres lejlighed for at
arbejde og købe ind, en mobiltelefon og en fritids/ulykkes
forsikring.

I Danmark....er der handicap parkeringspladser foran idrætshallen.

I Danmark....beklager forældre sig over at deres børn får for lidt
motion, og køber en Playstation til dem i julegave.
Hvad køn er så en computer?'
En torsdag i fransktimen forklarede læreren sine
studenter, at på fransk er alle navneord enten hunkøn
eller hankøn; 'la maison, le crayon ect.'

'Hvad køn er så en computer?' Spurgte en student.
I stedet for at give svaret delte læreren studenterne
i to grupper med mændene i den ene og kvinderne i den
anden. Grupperne skulle nu beslutte sig for, hvilket
køn de mente, en computer burde være og give fire
grunde for deres valg.

Mændenes gruppe mente, at en computer bestemt måtte
være hunkøn la computer) fordi:

1) Kun deres konstruktør fatter deres interne logik.
2) Det medfødte sprog, de bruger til at kommunikere
indbyrdes, er komplet uforståeligt for andre.
3) Selv den mindste fejl lagres i langtidshukommelsen
for eventuel senere gennemgang.
4) Så snart man har udvalgt en, kan man spendere
halvdelen af sin løn på tilbehør.


Kvindernes gruppe var derimod overbevist om, at det
måtte være hankøn(le computer) og gav følgende grunde:

1) De skal være tændte før man kan få dem til noget
som helst.
2) De har tonsvis af data, men evner ikke at tænke
selvstændigt.
3) Det hedder sig, at de skal hjælpe dig med dine
problemer, men halvdelen af tiden er de problemet.
4) Så snart man har udvalgt en, finder man ud af, at
man kunne have Fået en bedre model, hvis man bare
havde ventet lidt.



Når far er syg
Når far er syg går verden totalt i stå... Familien underrettes, job aflyses, TV køres ind i soveværelset og alle er stille.
Når mor er syg er middagen 10 minutter forsinket....!

Du ved du er fra Haderslev når
 
- det falder dig ganske naturligt køre en runde i cirkel midt i centrum for at komme videre ned ad den gade, du i forvejen kørte ad

- du ved hvor Sønderjylland og Midtjylland skiller

- du kører til grænsen for at købe sprut og øl

- du ved at folk ikke refererer til en kirkegård når de siger ”vi mødes ved Gravene”

- du ved hvor SønderjyskE har hjemmebane

- du gerne siger ”mojn” i stedet for ”hej hej”

- den eneste rigtige festival for dig er Kløften Festival

- du foretrækker Jønne's Grill frem for McDonald's

- du ikke glor måbende og uforstående på folk hvis de
snakker sønderjysk

- du tager til Hertug Hans fest hvert år

- du ved at du skal se teater hvis du tager på Møllen

- karneval er noget du forbinder med Kløften Festival

- Istanbul også er andet end en by i Tyrkiet

- Geil er andet end et sjovt tysk ord hvis du sætter H.P. foran

- du skaber dig over en bysammenlægning med Vojens

- du har lavet sjove ting ved de nøgne statuer i Damparken

- du tænker abstrakt og ikke ii skov-og-natur-baner når folk spørger, om du vil med på "Busk"

- Tribunen ikke er en række siddepladser på et stadion

- du bruger din torsdag aften på at smørre ganen med fri fadøl på Ras

- din foretrukne øl er en Fuglsang Blackbird

- du smutter op til Labi efter en slice ovenpå en bytur

- Churchill ikke er en gammel britisk minister

- og du ved hvor folk er henne, hvis de er gået på "CC"

- din betegnelse for en ghetto er Varbergparken

- du har gået i tiende på Skolen ved Kløften

- du ligger i strid med Vojens

- men samtidig kan finde på at smutte til Høtte

- bybusserne kun går én gang hver halve time, og sjældent efter kl 13 om lørdagen

- en by kun har ét postnummer, og alt udenfor 6100 derfor ikke kan betegnes som "en del af Haderslev..."

- folk samles i Damparken sidste skoledag

- du skal til Vojens eller Kolding for at komme med toget

- det ikke er et dilemma at vælge hvilket gymnasie man skal gå på, for der er kun ét

- du er vant til at det ikke koster penge at parkere

- du ved hvad et Stjernegavekort er

- du har været på lejrskole på Sønderballe

- du kan sejle med Helene

- du jævnligt ser Jens komme trækkende gennem byens gader med sin pølsevogn

- man ikke skal køre langt for at komme ud på landet

- alle ved hvem du er, hvem du snavede med i byen sidst og hvilket par sko, du købte igår (man er vel et lokalsamfund)

- du som ung tænker "lad mig komme væk herfra!" men alligevel vender tilbage på weekend sommetider med et smil og NYDER det

- du ikke behøver at stige ud af bilen for at hente dit morgenbrød

- du ved, at Klosteret ikke vrimler med nonner

- du frivilligt ender din bytur på Ridderbaren

- du ved hvem Cykel-Bent og Tosse-Bente er

- du blot skal tage bybussen for at komme på Månen
De ved du er fra Danmark når
Beskrivelse:
Udlandet:
.. du synes det er sjovt at få udlændinge til at sige ting som: 'Rødgrød med fløde', 'æbletræ', 'hestefodder', 'hedehusene', 'fem flade flødeboller på et fladt flødebolle fad'.
.. du udenlandsk formår at blive kaldt 'skingrende skør' adskillige gange.
.. du hader tysk synkroniseret tv!!
.. du bliver stolt over at se Carlsberg eller Tuborgs logo i udlandet.
.. du har været i udlandet, kommer hjem og kan se at Danmark er det bedste land i verden.
.. du hader svenskere og nordmænd - selvom vi ikke kan undværre hinanden.
.. du stadig er af den overbevisning at Holsten samt Skåne, Halland og Blekinge blev stjålet og stadig tilhører os.
.. når du taler engelsk som Arnold Schwarzenegger.
.. når du gang på gang må forklare udlændinge, at Danmark altså ikke er hovedstaden i Sverige.

Traditioner:
.. du hvert år mener at Danmark rent faktisk har en god chance for at vinde Melodi Grandprixet.
.. du forventer der står lagkage, hjemmebagte boller, kakao med flødeskum og dannebrogsflaget på dit fødselsdagsbord.
.. du hver jul håber på en hvid jul, men bliver skuffet gang på gang.
.. du danser rundt om juletræet og synger salmer juleaften.
.. du synger så snart du kan komme til dét!
.. du nægter aktivt at GÅ op ad rulletrapperne samt stiller dig midt for på rulletrappen og nægter at flytte dig så andre kan komme forbi dig.
.. du hvert eneste nytår skal se Dronningens nytårstale samt 90 års fødselsdagen.


Sport:
.. du har et elendigt fodboldlandshold, men det gør ikke noget for du bliver ved at hænge dig i triumfen i '92.
.. klaphatten passer.
.. størstedelen af Danmarks befolkning holder med Brøndby eller FCK og bliver forarget hvis man holder med et tredje hold.


Mad & Drikke:
.. du ser mad som: BrunSOVS, frikadeller, kartofler, flæskesteg, brunede kartofler, agurksalat, stegt flæsk med persillesovs, rødkål, hakkebøf med bløde løg m.m. som almindelig kost.
.. du spiser risengrød - ikke kun til jul.
.. du lige kører ned og henter sodavand til festen over grænsen.
.. du kan åbne en flaske øl med ALT.
.. et morgenbord omfatter dansk wienerbrød i alle former samt kaffe.
.. du syntes selv du kan smage forskellen på Tuborg og Carlsberg.
.. du drikker som et hul i jorden og trækker på skuldrene af anbefalingerne fordi 'det går sgu nok'.
.. du er mere interesseret i hvor høj alkohol procenten i en vin er i stedet for hvor den er lavet og hvilket år.


Historie:
.. du er af den overbevisning, at Danmark havde en stor betydning under 2. verdenskrig.
.. du ved du er fra danmark når du stadig ikke rigtigt er kommet dig over 1864.
... du på en eller anden måde betragter dig selv som en viking.

Egenskaber:
.. du kan grine af dig selv samt tage pis på dig selv.
.. du forstår ordet hygge og bruger det tit.
.. man kan klasificere dig som enten hunde- eller katte- menneske.
.. resten af dit fædreland har svært ved at acceptere nye ting så som, homoseksuelle og euro.
.. du ikke kan lade være med, at have fordomme.
.. du altid kan finde noget at brokke dig over lige meget hvor godt det så end går dig.

Landet:
.. du har flere forskellige slags "sprog": jydsk: vestjysk. sønderjysk, nordjysk, fynsk, sjællandsk; københavnsk, sydsjællandsk og bornholmsk m.m..
.. du betaler alt for meget i skat.
.. du har svært ved, at begribe, at folk i udlandet ikke kendere sangere som Brødrene Olsen, Aqua, Kim Larsen, Nik & Jay og Lars Lilholt.



.. du forbinder eventyr med H.C. Andersen.
.. du tit glemmer Færøerne, Grønland og Bornholm ;) (Alt efter hvor du kommer fra selvfølgelig!)
.. forlystelsesparker er ensbetydende med Tivoli, Legoland, Fårup og Bonbonland.
.. du føler det er sommer ved: jordbær, æblekage, store gule marker og en masse regn.
.. når du hylder kongehuset - som er født til, at være noget bedre end dig selv!
.. du holder tilbage for rødt lys selvom klokken er 1 om natten og der ingen mennesker er at se.
.. når du befinder dig på en båd, automatisk vinker til folkene på alle de forbipasserende både - og på land.
.. du begynder at snakke om vejret når du ikke ved hvad du skal sige.
.. du som trøst over regnen, tænker at solen skinner på Bornholm.
.. du kender alt til janteloven og har en holdning til den.
.. du ved hvad a- og b- mennesker er.
.. du undrer dig over hvor bussen "ikke i rute" kører hen.
.. du syntes 1 time transportstid er lang tid.
.. du har en holdning til Christiania.
.. du glæder dig til den første bøg springer ud.
.. du får gæster og tænder stearinlys i hele huset - selvom det er lyst og 30 grader varmt udenfor.
.. du leder efter et tomt sæde så snart du stiger ind i en halv fyldt bus.
.. du ved at en københavner tager et smut til Jylland mens en jyde rejser til København.
.. du ikke rigtig ved, hvad en 'date' egentlig betyder og om du nogensinde har været på sådan én?
.. du ved du er fra danmark når der maksimalt er 6 timers rejsetid til den anden ende af landet.
.. du kan stå på tanken i hundrede år, fordi du ikke kan bestemme dig for, hvad du vil have.
.. at du synes det er naturligt, at man starter med, at drikke og have seksuel omgang i starten af teenage-årene.
.. du melder dig syg mindst 16 dage om året.
.. du elsker humor og dermed stand-up!
.. du ved hvad kolonihaver er.
.. du taler dansk ;D
Du ved du er social- og sundhedshjælper/assistent når...
... du ved at det ikke er det samme som "hjemmehjælper"

... du ved at man kan arbejde andre steder end plejehjem og i hjemmeplejen

... du tålmodigt bruger x antal tid hver uge på at forklare folk at det handler om andet end "røvtørring"

... du automatisk sætter dig ned i øjenhøjde med folk når du skal tale med dem

... du spørger manden derhjemme når dagen er ved at være slut: "Hvem har rapporten?"

... du undrer dig over nattevagten ikke er mødt ind og kan tage over, når dine børn kalder for 20. gang på en nat

... du laver APV over arbejdsmiljøet i dit hjem

... du lørdag formiddag er ved at gøre rent derhjemme og regner ud at du har 5½ minut til støvsugning, 7 minutter til at støve af og 10 minutter til at gøre badeværelset rent.

... du ved at terminal ikke har noget bus og fly at gøre

... det overhovedet ikke rører dig at tale om afføring og opkast mens du indtager din frokost

... du banker på, inden du går ind af døren derhjemme

... når du ved at AV ikke betyder "av"

... du fortæller patienter/borgere at det er vigtigt at lade vandet mindst hver 3.-4. time, men når det selv en gang i en vagt (hvis du er heldig)

... du ved at "mors" er andet end et område i det jyske

... BT er ikke noget man læser, men noget man måler

... Når man tager forflytning i brug hjemme når børnene skal ud af sengen

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Rie | Svar 24.04.2011 19.50

Dejlig flot og sjov side.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

30.11 | 18:00

I kirken skal vi sige trosbekæmpelsen.
- Nina 9 år

...
29.11 | 19:43

Dejligt Emil har haft sådan en god fødselsdag. Jeg følger stadig med i jeres liv. Det er så dejligt, at se i har det godt. Hils hele familien Knus Majbrit ;)

...
08.09 | 13:09

Samme her:):):)

...
24.04 | 19:50

Dejlig flot og sjov side.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE